Du er her:
Mottaker: FREDERIK HEGEL
Datering:6. november 1886
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr justitsråd Hegel!
Jeg skynder mig at besvare Deres venlige brev af 2. dennes, hvilket jeg igår modtog.
Når jeg før bad Dem om at sende herr Lange trykarkene til en akt så snart den påfølgende akt hos Dem var færdigtrykt, så skete dette under forudsætning af at bogen vilde komme i handelen strax efter at den var færdig fra trykkeriet. Jeg tog ikke med i beregningen den tid, som behøves til indheftning, indbinding o. s. v.
Af Deres næstforrige brev ser jeg at bogen ikke kommer i handelen før henimod slutningen af denne måned eller omtrent 14 dage efter
 
 
at den er færdig fra trykkeriet.
Som følge heraf beder jeg Dem udhale forsendelsen af arkene til herr Lange således at hele sidste akt og derefter titelbladet ikke tilsendes ham forinden stykket er udkommet og forsendt i København.
Denne forsigtighed kan jo ikke skade. Men jeg anser det rigtignok for utænkeligt at oversættelsen skulde kunne udkomme før den 1. Februar næste år. Allerede fra først af har jeg pålagt dr: Lange ikke at sende nogen del af sit manuskript til Reclam forinden han har hele sin oversættelse færdig, gennemsét og rettet. Reclam har desuden meget andet under forberedelse i denne tid.
Jeg har her nede ingen interesse af at den tyske oversættelse påskyndes. Thi jeg kan ikke
 
 
gøre regning på at få dette vanskelige stykke opført på de bedre tyske teatre allerede i indeværende vinter. Jeg skal for øvrigt sørge for at dr: Langes oversættelse bliver bebudet i tyske blade. –
Antagelsen af «Kærlighedens komedie» meddeltes mig af chefen for det kgl. teater og kapel i officiel skrivelse dateret 16. Marts dette år. Gennem skrivelse af 20. Februar havde jeg indleveret stykket. Jeg kan neppe tro at Kiellands skuespil allerede dengang skulde være indsendt.
At der ved antagelsen af «Samfundets støtter» blev tilsikkret mig et slutningshonorar af 400 kroner er udenfor al tvil. I øjeblikket har jeg imidlertid ikke vedkommende breve ved hånden. Men oplysninger om sagen, for det tilfælde den skulde være
 
 
glemt i løbet af de mellemliggende 9 år, måtte jo kunne tilvejebringes i teatrets bureau. –
Jeg er meget spændt på at få se mit nye stykke på tryk. Så snart De har et hæftet exemplar færdigt, håber jeg De sender mig det. Ligeledes beder jeg Dem om godhedsfuldt samtidigt at ville sende et lignende exemplar til min søn. Hans adresse er: Legation for Sweden and Norway. – Washington. D. C. – America.
I dette øjeblik modtog jeg Deres brev af 4. dennes. Blanketterne skal i udfyldt stand blive herr Andersen tilstillet.
Med tak for al Deres ulejlighed og med de bedste hilsener til Dem alle tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her